Har du lyst til en aften med spændende teater eller en glad musical, så tag med i det over 100 år gamle Abbey Theatre, der i dag er Irlands national teater.
Abbey Theatre har to scener; Abbey der er det klassiske teater og Peacock der er mere eksperimenterende og innovativ.
Der er plads til 628 gæster i Abbey Theatre, og teateret har både bar, kaffebar og en lounge, hvor du kan hygge dig før eller efter forestillingen.
Historiske Abbey Theatre
Abbey Theatre blev bygget i 1904 og har en lang historie bag sig. Mange kendte irske forfattere har sat stykker op på Abbey Theatre i tidens løb, og teateret har spillet en stor rolle i forfatternes udvikling.
Teateret er derfor en vigtig kulturinstitution, og Abbey Theatre var da også det første teater nogensinde i den engelsktalende del af verdenen, der fik statsstøtte.
Du kan læse meget mere om Abbey Theatre’s lange historie på Wikipedia.
Transport til Abbey Theatre
Tag toget til Tara Street eller Connolly Stations eller sporvogn til Abbey Street.
Flere busser, der kører mod centrum, kører også tæt forbi Abbey Theatre.
Abbey Theatre
26 Lower Abbey Street
Dublin 1
Billetter til teaterets forestillinger, kan bookes på Abbey Theatre’s hjemmeside.