Går du op i sport, kan det anbefales at se en rugbykamp på din ferie i Dublin. Rugby er noget nær Irlands nationalsport, og især i Dublin er det en rigtig populær sport. Der er derfor ofte fyldt godt op på RDS Arenas, som er det stadion, hvor Dublins lokale rugbyhold Leinster spiller de fleste af deres hjemmekampe. RDS Arenas har plads til 18.500 tilskuere, og der er godt gang i den med slagsange, trommer og hujen, når Leinster giver den gas på banen. Opbakningen er stor, og Leinster klarer sig godt i ligaen.
Flere af Leinsters spillere er også på Irlands nationalrugbyhold, og er du heldig at være i Dublin, når de spiller, så foregår det på Aviva Stadionet, hvor der er plads til 50.000 tilskuere. Til de større hjemmekampe spiller Leinster dog også på Aviva Stadionet.
Leinster spiller 14 hjemmekampe mellem september og maj, og de finder for det meste sted fredag aften eller om lørdagen.
Det kan se voldsomt ud, når store mænd takler hinanden på banen i Rugby. Men der er strikse regler, så det er ikke så hårdt, som det ser ud.
Læs mere om Dublin rugby og køb billetter på Leinsters egen hjemmeside.