Hvis du foretrækker at få dine naturoplevelser ude ved kysten, kan du tage til Howth. Howth Head er en lille halvø ca. 15 km nord for Dublin centrum, der stikker ud i det Irske Hav. Howth byder på vidunderlige stejle klippekyster, grønne bakker og et hyggeligt fiskerleje. Det er også fra Howth Havn, at du kan tage båden ud til den lille ø Ireland Eye udfor kysten. Howth er et smukt sted for en vandretur uanset årstiden, men sensommeren er særlig, idet det er her lyngen blomstre og får Howth til at skifte farve fra grøn til rød. Du kan komme til Howth med enten bus eller tog fra Dublin centrum og turen tager mellem 30 og 60 minutter.
Oplevelser: Udflugter